Hvad gør vi - og hvorfor?

Vi er kontaktpersoner til flygtningene. Vi hjælper dem efter behov med at blive integreret i Haslev.

Det kan f.eks. være at forklare og uddybe henvendelser fra kommunen, at yde støtte i kontakt mellem skole/børneinstitution og hjem, hjælpe ved større indkøb af varige forbrugsgoder.
Vi yder også lektie- og studiehjælp. Og vi holder fester og tager på udflugt sammen.

Vi bruger den tid, vi hver især kan afse til arbejdet, fordi vi synes, det er vigtigt, at de flygtninge, som Faxe kommune har forpligtet sig til at modtage, bliver godt integreret i vores by.